Olsenbanden

Med denne modeljernbane har jeg kombineret min interesse for modeltog med min interesse for film. Her får danskheden en ordenlig omgang ironisk humor. Se politiet blive sat på vildspor, mens de synger "Jensen ham kan vi li'" Se alle de dejlige spisescener gengivet i model:

Politiets kantinevogn.

Keld der forsøger at få folien af en pakke flymad.

Det franske selskab, der bliver syge af dansk sovs.

- for blot at nævne nogle.


Ud over de tre bandemedlemmer ses også Børge, Yvonne, Bøffen, Betterøv, Dynamitharry, Kriminalassistent Jensen,Overskurken Bang Johansen og mange flere kendte figurer eftergjort i model.


Mange af bilerne er specialbygget til denne modelbane. Her kan bla. nævnes ikke mindre end tre forskellige Citroen HY, diverse politibiler og ikke mindst den kendte Chevrolet i flere udgaver.